MAD MISBRUG

 - alt vi gør, gør vi fordi det giver mening

MADMISBRUG OG DETS ALVORLIGE KONSEKVENSER

I en verden, hvor mad er mere tilgængelig end nogensinde før, og fristelser er konstante, er madmisbrug blevet et stigende problem med betydelige konsekvenser for individets sundhed og samfundet som helhed.

HVAD ER MADMISBRUG

Madmisbrug refererer til en tilstand, hvor en person har et usundt og dysfunktionelt forhold til mad. Dette kan manifestere sig på forskellige måder, herunder overspisning, trøstespisning, tvangsmæssig spisning og besættelse af tanken om mad. Madmisbrug indebærer ofte en manglende evne til at kontrollere ens spisning og en tendens til at bruge mad som en følelsesmæssig trøst eller en måde at håndtere stress og ubehag på.

KONSEKVENSER

  1. Fysiske Sundhedsproblemer: Madmisbrug kan føre til alvorlige fysiske sundhedsproblemer som overvægt, fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, højt blodtryk, og muskuloskeletale problemer. De overskydende kalorier og usunde fødevarer kan have en ødelæggende virkning på kroppen over tid.

  2. Mental Sundhed: Madmisbrug påvirker også den mentale sundhed negativt. Mennesker, der lider af madmisbrug, kan opleve skam, skyld, angst og depression som følge af deres spisevaner. Dette kan forværre problemet og føre til en ond cirkel af trøstespisning.

  3. Sociale Konsekvenser: Madmisbrug kan have sociale konsekvenser ved at påvirke relationer og sociale aktiviteter. En person, der kæmper med madmisbrug, kan undgå sociale begivenheder, føle sig isoleret og opleve skam i forbindelse med spisning i sociale situationer.

  4. Økonomiske Byrder: Behandling af sundhedsproblemer relateret til madmisbrug kan medføre betydelige økonomiske byrder for både den enkelte og samfundet som helhed. Sundhedssystemet bruger ressourcer på at håndtere konsekvenserne af usunde spisevaner.

  5. Kvalitet af Livet: Endelig kan madmisbrug reducere livskvaliteten betydeligt. Mennesker, der lider af madmisbrug, kan føle sig fanget i deres destruktive spisemønstre og være ude af stand til at nyde livet fuldt ud.

BEHANDLING OG STØTTE

Det er vigtigt at forstå, at madmisbrug er en alvorlig tilstand, der kræver behandling og støtte. Terapeutisk intervention, støttegrupper og ernæringsekspertise kan være afgørende for at hjælpe en person med at komme ud af sit madmisbrug og opbygge sunde spisevaner.

Det er også vigtigt at arbejde på at skabe en kultur, hvor sundhed og trivsel prioriteres, og hvor der er støtte til dem, der kæmper med madmisbrug. Jo tidligere der søges hjælp, desto bedre er chancerne for bedring og forhindring af alvorlige konsekvenser. Sammen som samfund kan vi arbejde på at fremme sundere spisemønstre og trivsel for alle.

 

MADMISBRUG SOM MESTRINGSSTRATEGI

Vores mangeårige erfaringer i arbejdet med misbrug af mad, overspisning spiseforstyrrelser og BED, altså med det fakta at vi mennesker bruger mad til at “cope” (håndtere) situationer, tanker og følelser, har givet os store erkendelser og indsigt i, at anvendelsen ikke handler om mad. Mad bruges som en mestringsstrategi.

Af samme grund, kæmper mennesker med maden, fordi det bliver en ligeså alvorlig afhængighed, som alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer.

Mad er let tilgængeligt, og vi kan nemt forsvare vores misbrug, da det er “normalt” at spise (og vi skal spise), og som samfund forbinder vi mad med noget positivt.

I den kognitive adfærdsterapi arbejder vi med misbrug, som en “coping-strategi”. Altså, som vi har sagt SÅ mange gange før! Så gør vi som vi gør, af en grund. Der er ingen der spiser så meget mad, at de virkelig får ondt i maven, uden grund. Ej heller, når de ved at det resulterer i skam og skyld og endnu mere vægt at bøvle med. Dét gør vi udelukkende af en grund.

Men, for én selv, kan det være utrolig svært at SE grunden.

Men den er der….

SELVSABOTAGE & MADMISBRUG

Madmisbrug går i tæt samarbejde med selvsabotage og selvskade. At spise så meget at vi får det dårligt, enten fysisk eller psykisk, er forbundet med det selvsaboterende mønster og selvskadende adfærd. Så når vi enten oplever følelser vi ikke kan håndtere, enten på grund af gamle sår eller traumer så vil det udløse den “coping-strategi” man har tillært sig. Man handler på en bestemt måde, for at undgå visse følelser, som så udløser en adfærd (overspisning), som så derefter udløser skam og skyld. I bund og grund er skam og skyld måske den følelse man er bange for at mærke, så man forsøger at undgå den ved at overspise, men følelsen bliver så alligevel udløst, af overspisningen.

Som så giver det samme resultat.

Ved misbruger-adfærd sker der præcis det samme.

 

Vi har 2 overordnede sandheder eller erkendelser når vi arbejder med misbrug, overspisning og BED

 

1: Mennesker som misbruger (hvad som helst) har et ambivalent forhold til sit misbrug.

Dette betyder i forhold til mad, at maden på den ene side er ens bedste ven og på den anden side ens værste fjende. Det kan være en helt forfærdelig sorg at skulle vinke farvel til sin bedste ven (ens misbrug), da det måske har været ens følgesvend i mange år, og jo samtidig har været en MESTRINGSSTRATEGI for håndtering af mange ting i livet.

Så på den ene side kan de fleste af os genkende, mærke, se og føle at ”noget ikke er som det skal være” og vi er mega trætte af RESULTATET som medfører at vi er styret af mad, men også især at vi har en krop der ikke fungerer optimalt og heller ikke ser ud som vi ønsker det.

Vi forstår godt sammenhængen.

 

2: Mennesker der har været i et misbrug vil ofte opleve tilbagefald.

It’s a fact. Når vi først har været der, og været både fysisk og psykisk afhængig af mad (husk på at sukker er afhængighedsskabende), så vil muligheden eller risikoen for at få tilbagefald være tilstede. Dét der er afgørende er at man får den rette træning (hjælp) til at håndtere tilbagefald. Hvis vi bliver urealistiske i forhold til vores evner (jeg gør det aldrig mere) vil vi opleve nederlag, og det kan udløse yderligere misbrug.

På Center For Madmisbrug arbejder vi med strategier for både at komme ud af madmisbrug, men også for at blive ude.

Så hvis vi accepterer at vi, muligvis vil få tilbagefald eller vi vil nærme os “et slip”, så er essensen at det ikke skal udløse skam og skyld. Fordi skam og skyld netop er med til at få tilbagefaldet til at vare længere. Så én ting er at finde roden til misbruget, men så sandelig også at sørge for at vedligeholde de nye vaner – og lave mestringsstrategier for hvad vi gør, hvis tilbagefaldet skulle ske (eks. At man spiser en pose slik). Ved at finde en accept i, at et tilbagefald kan være en risiko, så undgår vi at det udløser skam. Skam opstår når vi fortæller os selv, hvor dumme og uduelige vi er ect. Og selvfølgelig også når vi ser, at vi ”endnu engang ikke er lykkedes”.

Det er utrolig vigtigt at vi måler vores fremskridt og tæller vores sejre.

RISIKOVURDERING

En anden vigtig ting er at vi bliver klar over hvad der udløser madmisbruget. Husk på at MISBRUGET ALTID UDGØR EN LØSNING. Det kan være ensomhed, stress, dårlige følelser, angst mm. MISBRUGET ER ET REDSKAB, altså et værktøj du har i din værktøjskasse. Udløseren på misbruget kalder vi en trigger. En trigger er de erfaringer vi har, hvor vi ved at vi er faldet i kassen med “snoller” eller andet. Det handler om at vi GENKENDER, UNDGÅR OG COPER med et madmisbrug.

Vi skal genkende ”symptomerne”, forsøge at undgå triggere og så skal vi have en strategi for at håndtere situationen på en anden måde end at spise.

Det er jo helt okay at få dårlige følelser, men vi behøver ikke at reagere på dem.

 

KORTLÆGNING

Det er virkelig afgørende at vi har en strategi for håndtering af situationer (vi skal have et valg om at gøre noget andet) og derfor er vi nødt til at kortlægge de situationer hvor vi ved, at vi plejer anvende vores gamle værktøj i værktøjskassen (maden), og vi kan i starten være nødt til at undgå de værste situationer. For at finde frem til disse, kortlægger vi dem.

 

TRANGSHÅNDTERING

Mange der bøvler med mad og madmisbrug er virkelig bange for, at få trangen til søde sager mm. Men her er det vigtigt at vi lærer, at trangen ikke er farlig. Og at den går over igen. Når vi har været madmisbrugere, så skal vi også lære at vi har en tendens til at være urealistiske når trangen er ”tændt” – vi fortæller os selv at vi kan nøjes med et enkelt stykke eller at vi bare lige spiser lidt mere i dag. Men så er trangen tændt -og så kan vi ikke styre os længere. Vi fortæller også os selv at vi ”bare begynder igen på mandag” hvilket også er helt urealistisk når vi taler madmisbrug. Ind i mellem indtræffer den urealistiske mængdeberegning og tidsberegning også – ”Jeg spiste ikke så meget” eller ”Det er jo lang tid siden jeg gjorde det sidst” eller ”Jeg har også været god længe”.

 

KAN MAN KOMME UD AF MADMISBRUG?

Ja, det kan man helt sikkert. Men det kræver noget. Det kræver hjælp. Vi kan ikke klare det selv. Og hvis du er en smule realistisk, så ved du det også godt. Men igen, vi er utrolig urealistiske.

For at komme ud af et madmisbrug kræver det helt unikke og specifikke teknikker. Ellers bliver det endnu et nederlag – og dem har du ikke brug for flere af, vel?

For at komme ud af et madmisbrug skal man følge et forløb over en længere periode, hvor man er i tæt kontakt med en terapeut. Forløbet behøver ikke udelukkende at være 1:1, men terapeuten skal kende dig og vide hvad han eller hun skal gøre. 

Hos Center for Madmisbrug hjælper vi dig med dette.

Læs mere her

Alle behandlere hos Center For Madmisbrug har personlig erfaring med madmisbrug. Så selvom alle behandlere er højt uddannede, så gør det en stor forskel at man selv har mærket hvad det vil sige – og også er kommet ud af sit madmisbrug.

 

Hvis du har brug for hjælp, så ring på 

 

71 99 51 81 hele døgnet

 

VIL DU GERNE VIDE MERE OM HVORDAN VI ARBEJDER?

Madmisbrug