Sygdomsbyrden i Danmark
Blandt personer med svær overvægt (klasse I og klasse II-III samlet), i forhold til personer uden
svær overvægt, er der årligt:
• 750 ekstra dødsfald
• 8.729 og 3.069 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder
• 50.559 ekstra somatiske indlæggelser
• 3.155 ekstra psykiatriske indlæggelser
• 417.988 ekstra somatiske ambulante kontakter
• 83.297 ekstra psykiatriske ambulante kontakter
• 1.418.332 ekstra kontakter til alment praktiserende læge
• 1.460.910 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær
• 352 ekstra nytilkendte førtidspensioner
• 3.842 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin
• 9.953 mio. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejdsmarkedet
og tidlig død
KILDEHENVISNING:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/
Overvægt og følgesygdomme bliver tit nævnt i samme sætning, men sammenhængen mellem overvægt og forskellige sygdom er ikke altid helt ligetil. Derfor forsøger vi i dette forskningstema at skabe et overblik.
Svær overvægt kan føre til en række følgesygdomme. De mest udbredte er type 2-diabetes, søvnapnø, hjerte-kar sygdomme, visse former for kræft og problemer med led- og bevægeapparatet.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har angivet overvægt og svær overvægt som den femte største risikofaktor ift. tidlig død og anslår, at omkring 2,8 millioner voksne hvert år dør af følgesygdomme relateret til (svær) overvægt.
Ligeledes ser det ud til, at risikoen for at udvikle følgesygdomme bliver større, jo højere BMI, ligesom højt BMI generelt er forbundet med en højere dødelighed. Der undersøges og diskuteres dog bredt på forskningsområdet, hvilken indvirkning BMI har på de forskellige følgesygdomme sammenlignet med forholdet mellem hofte- og taljemål samt talje-omkreds.
BMI ser ud til at have tydelig indvirkning på særligt type 2-diabetes, visse kræftformer og hjerte-kar-sygdomme, især når BMI ses i sammenhæng med fedt omkring maveregionen.
Forholdet mellem hofte- og taljemål samt talje-omkreds ser dog ud til at have større betydning for udvikling af følgesygdomme end BMI i sig selv. Dette skyldes, at BMI ikke tager højde for fordelingen mellem muskler og fedt, samt hvor på kroppen fedtet sidder.
Hvornår er overvægt sundhedsskadeligt?
Selvom især svær overvægt generelt kan forbindes med øget risiko for sygdom, er der alligevel flere nuanceforskelle. For eksempel ser det ud til at have meget stor betydning, hvor på kroppen fedtet primært sidder. Fedtmasse omkring mave og bryst (såkaldt æbleform) udgør en større sygdomsrisiko, end fedt der sidder omkring hofter og lår (såkaldt pæreform). Desuden kan man hos nogle personer med endog meget svær overvægt ikke finde tegn til metabolisk sygdom, og det diskuteres, hvorvidt dette skyldes nogle bestemte genetiske træk hos de pågældende personer, eller det blot er fordi, personerne endnu ikke har udviklet følgetilstande til deres svære overvægt. På engelsk taler man om “metabolically healthy obesity”, som dog er et noget omdiskuteret fænomen.
Selvom svær overvægt øger risikoen for at udvikle forskellige følgesygdomme og for tidlig død, skal vi være opmærksomme på ikke per automatik at sætte lighedstegn mellem svær overvægt og usundhed, ligesom den slanke krop heller ikke altid kan kædes direkte sammen med sundhed.
KILDEHENVISNING:
HJERTE-KAR SYGDOMME
I Danmark lever omkring 500.000 mennesker med hjerte- og karsygdomme så som:
- Åreforkalkning i hjertet
- Følgetilstande efter blodprop i hjerte eller hjerne
- Følgetilstande efter blødning i hjernen
- Forkammerflimren
- Hjertesvigt
- Hjerteklapsygdom
Hvert år rammes ca. 56.400 mennesker af hjertesygdomme i Danmark. Tal fra Hjerteforeningen viser, at mere end 50 % af befolkningen over 55 år rammes af en hjertesygdom. Som regel rammes kvinder 7-10 år senere end mænd, hvilket formentlig skyldes, at de kvindelige kønshormoner beskytter mod hjertekarsygdomme, og at yngre mænd generelt lever mere usundt end yngre kvinder.
Overvægt og svær overvægt udgør nogle af de største risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdomme, bl.a. fordi personer med overvægt eller svær overvægt har en øget risiko for at få type 2-diabetes og forstyrrelser i blodets indhold af fedstoffer, herunder kolesterol og triglycerider. Alle faktorer som øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme.
Ser vi nærmere på sammenhængen mellem overvægt og bestemte hjertekarsygdomme, viser resultater, at svær overvægt øger risikoen for hjertesvigt, forhøjet blodtryk og blodpropper i hjertet. Både forhøjet BMI, taljemål (livvidde) og fedtmasse viser sig at være medvirkende årsager til at øge risikoen for forkammerflimren i hjertet. Desuden ser et forhøjet BMI, taljemål (livvidde) samt forholdet mellem talje- og hoftemålene ud til at øge risikoen for sygdomme i selve hjertet (iskæmisk hjertesygdom.
Risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme kan reduceres betydelig med omlægning til en sundere kost og vægttab. Ved et varieret indtag af grøntsager, fuldkorn og fisk får kroppen gode forudsætninger for at forebygge flere forskellige hjertekarsygdomme, hvilket formentlig skyldes samspillet mellem særlige indholdsstoffer i maden. Også motion har en positiv indvirkning og ser ud til at kunne forebygge åreforsnævringer i hjertet med 11-22 %, alt efter hvor højt aktivitetsniveauet er. Reducering af fastfood og sukker, er ydermere med til at reducere risikoen.
Studier tyder på, at personer med svær overvægt kan mindske risikoen for hjertesvigt ved et vægttab. Hvordan vægttabet opnås (medicinsk, kirurgisk eller alene gennem livsstilsændring) er af væsentlig betydning for langtidseffekterne. Der er brug for mere forskning til at belyse dette område, idet eksisterende forskning retter fokus på korterevarende interventionsperioder (op til 20 uger). Til gengæld ser et vægttab ud til at påvirke risikofaktorerne i forhold til hjertekarsygdomme i en positiv retning samt mindske risikoen for forkammerflimren i hjertet.
Selvom flere forskningsundersøgelser peger på en række sammenhænge mellem overvægt og hjertekarsygdomme, er der fortsat brug for yderligere viden om kompleksiteten på dette område.
KILDE:
DIABETES TYPE 2
Type 2-diabetes er en sygdom, hvor kroppens celler bliver mindre følsomme over for hormonet insulin, og cellerne får sværere ved at optage sukker fra blodet. Dette resulterer i, at bugspytkirtlen skal producere mere insulin, så cellerne kan optage det sukker, der cirkulerer i blodet. Med tiden bliver bugspytkirtlen dårligere til at producere insulin, hvilket resulterer i forhøjet blodsukker.
I Danmark har ca. 300.000 personer type 2-diabetes, som oftest forekommer hos midaldrende og ældre personer. Type 2-diabetes er den diabetesform, som er mest udbredt efter 30-årsalderen, og den ses hos flere og flere yngre personer. Ofte er symptomerne på type 2-diabetes meget svage i starten i form af for eksempel træthed eller almen utilpashed. Symptomerne tiltager, efterhånden som sygdommen udvikler sig, men der kan gå flere år, før udprægede symptomer viser sig.
Personer med overvægt og især svær overvægt, hvor fedtvævet er placeret omkring organerne, har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det anslås, at personer med overvægt udgør ca. 80 % af dem, som får type 2-diabetes. Den biologiske årsag til, at personer med overvægt er i øget risiko, er endnu ikke fuldstændig klarlagt (11), men forskning viser, at personer med svær overvægt har syv gange så stor risiko for at udvikle type 2-diabetes end personer med normalvægt. For personer med overvægt er risikoen tre gange så høj. Uanset om man er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes eller ej, så medfører overvægt og især svær overvægt en væsentlig øget risiko.
Et vægttab i kombination med motion kan i nogle tilfælde forebygge eller forsinke udviklingen af type 2-diabetes (14). Motion bruges også i behandling af type 2-diabetes, idet fysisk aktivitet øger muskelcellernes følsomhed over for insulin. Det betyder, at kroppen ikke har brug for så meget insulin, da kroppen bliver bedre til at optage den insulin, der produceres. Motion bidrager også til at blodsukkeret falder, fordi muskelcellerne bruger sukkeret fra blodbanen. Foruden motion, spiller mad en vigtig rolle for personer med diabetes.
KILDEHENVISNING
https://www.ncfo.dk/om-forskning/overordnede-forskningstemaer/sygdom-og-behandling/om-overvaegt-og-foelgesygdomme/
RYGPROBLEMER
Der findes mange forskellige former for rygsmerter, som inddeles i akutte og kroniske rygsmerter. Op mod 45% af befolkningen rammes årligt af rygsmerter i Danmark. De fleste tilfælde ses i alderen 35-55 år.
Overvægt og især svær overvægt kan være forbundet med øget risiko for smerter i den nedre ryg. Mængden af kropsfedt ser ud til at have større betydning for rygsmerterne end kropsvægten i sig selv.
Smerterne kan have forskellige årsager såsom:
- øget belastning af rygraden, som følge af øget kropsvægt
- betændelsestilstande i kroppen pga. øget produktion af hormonstofferne adipokiner, som dannes i fedtvæv og fremmer betændelse i kroppen
- øget fedtmængde omkring de indre organer
- ubalance i særlige fedtstoffer i kroppen (kolesterol og triglycerider)
Ryggener kan behandles på forskellig vis med medicin, træning og daglig fysisk aktivitet . Især træning (også når man har smerter) ser ud til at have en god effekt på smerter i lænd og nedre ryg. Træning medfører bedre blodstrømning i muskler og sener, hvilket har positiv indvirkning på reparationen af det smertende område. Hvorvidt et vægttab hos svært overvægtige fører til færre smerter i ryggen, er endnu ikke påvist.
KILDEHENVISNING:
SLIDGIGT
Slidgigt er en kronisk sygdom, som opstår, når brusken i leddene bliver nedbrudt. I Danmark lever over 300.000 mennesker med slidgigt. Symptomerne på slidgigt udvikler sig over lang tid og kan f.eks. være smerter, ømhed, stive eller hævede og ømme led.
Overvægt og svær overvægt er to af de risikofaktorer, som har størst betydning for udvikling af slidgigt, især i knæleddene som følge af øget belastning af leddene. Hvorvidt fedt omkring maven er en særlig risikofaktor for udvikling af slidgigt i knæene, er endnu uvist.
Slidgigt i hænderne forbindes af flere forskningsstudier også med overvægt eller svær overvægt, hvilket formentlig skyldes en øget produktion af særlige hormoner (adipokiner) fra fedtvævet. Der er dog behov for yderligere forskning for at påvise stærkere sammenhæng mellem overvægt/svær overvægt og øget risiko for slidgigt i hænderne.
Motion er særligt godt til både at forebygge og behandle slidgigt, hvilket skyldes, at musklerne omkring leddene styrkes og leddene holdes bevægelige ved regelmæssig fysisk aktivitet. Desuden viser forskning, at vægttab har særlig positiv effekt i behandlingen af slidgigt i knæene. Det er fortsat usikkert, hvor stor effekt et vægttab har på forebyggelse af slidgigt i knæene, hvorfor mere forskning er nødvendigt på dette område.
KILDEHENVISNING:
KRÆFT
I Danmark får 1 ud af 3 danskere hvert år konstateret kræft. Faktorer som livsstil, miljø og genetiske faktorer spiller på forskellig vis ind på risikoen for at udvikle kræft. Overvægt og specielt svær overvægt er betydende risikofaktorer for udvikling af forskellige kræftformer og er kun overgået af rygning. Studier har fundet sammenhæng mellem overvægt og udvikling af følgende kræftformer:
- Tyk- og endetarmskræft
- Brystkræft
- Nyrekræft
- Bugspytkirtelkræft
- Leverkræft
- Livmoderkræft
- Spiserørskræft
- Galdeblærekræft
- Prostatakræft
- Mavekræft
- Mund- svælg- og strubekræft
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Æggestokkræft
Årsagerne til disse sammenhænge skal formentlig findes i en blanding af øget mængde fedt i kroppen, usund mad og mangel på motion. Flere af ovennævnte kræftformer relaterer sig til de indre organer, og forskning bekræfter, at især det fedt, vi ophober mellem organerne, er med til at belaste de indre organer og øge risikoen for kræft. Når fedt lægger sig omkring organerne, udskilles der bl.a. store mængde såkaldte “frie fede syrer” og inflammationsmolekyler fra fedtvævet. Både frie fede syrer og inflammationsmolekylerne gør, at kroppen bliver dårligere til at optage sukker (glukose) i bl.a. leveren og fedt- og muskelvævet, hvilket fører til øget insulinproduktion og et forhøjet niveau af insulin i kroppen (insulinresistens). Læs mere om insulinresistens under “Overvægt og type 2-diabetes”. Disse mekanismer er bl.a. med til at øge risikoen for at udvikle kræft i f.eks. tarmen og livmoderen og formentlig også i bugspytkirtlen og nyrerne.
Som følge af den øgede fedtmængde i kroppen, producerer personer med overvægt desuden et øget niveau af hormoner og vækstfremmere, der med stor sandsynlighed gør kroppen mere følsom over for udvikling af kræft.
Et eksempel herpå er produktionen af kønshormonet østrogen. Ved overvægt og svær overvægt opstår ubalance og stigning i kroppens østrogenniveau, som er mistænkt for at øge risikoen for brystkræft og livmoderkræft. Østrogen produceres bl.a. i fedtvævet, hvorfor øget mængde kropsfedt fører til øget østrogenproduktion. Særligt i overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen stopper i æggestokkene, men fortsætter i fedtvævet, er kvinder med overvægt i øget risiko for udvikling af kræft.
I 4 ud af 10 tilfælde er det muligt at forebygge kræfttilfælde. Ligesom en øget mængde fedt i kroppen, usund kost og mangel på motion er nogle af årsagerne til øget risiko for udvikling af kræft, så er disse også faktorer, som kan vende pilen i en mere positiv retning. Fastholdelse af normalvægt, sund kost og motion er med til at forebygge kræft. En række undersøgelser finder, at personer med en langsommere vægtøgning gennem voksenlivet har lavere risiko for udvikling af tarmkræft, nyrekræft og brystkræft (kvinder efter overgangsalderen). Ser vi på kostens sammensætning, er der store fordele af hente. Læs mere om Kræftens Bekæmpelses kostanbefalinger her.
Fra kirurgisk vægttabsbehandling tyder resultater på, at der er sammenhæng mellem vægttab og mindsket risiko for at udvikle kræft, men at vægttabet ikke alene er den afgørende faktor herfor.
Til trods for at flere forskningsundersøgelser finder sammenhæng mellem overvægt og en række kræftformer, er der fortsat brug for yderligere forskning på området, da ikke alle kræftformer er lige godt undersøgt i relation til overvægt.
KILDEHENVISNING:https://www.ncfo.dk/om-forskning/overordnede-forskningstemaer/sygdom-og-behandling/om-overvaegt-og-foelgesygdomme/
SØVNAPNØ
Søvnapnø kendestegnes ved, at vejrtrækningen stopper i 10 sekunder eller længere under søvnen, som følge af, at den øvre del af luftvejene lukkes til. Vejrtrækningspauserne kan gentages mange gange i løbet af en nats søvn.
Antallet af personer med søvnapnø i Danmark er stigende, parallelt med at antallet af personer med svær overvægt stiger. Det anslås, at mindst 100.000 danskere har søvnapnø (flere mænd end kvinder), og hos ca. 20.000 er søvnapnøen direkte overvægtsrelateret. Der eksisterer med stor sandsynlighed et betydeligt mørketal, idet mange enten ikke ved, de har søvnapnø, eller er flove over, at de snorker. Det manglende kendskab til søvnapnø kan skyldes, at symptomerne er vage. Træthed i dagtimerne, koncentrationsbesvær og følelsen af at være uoplagt er velkendte symptomer. Dertil kommer hovedpine og manglende sexlyst.
Hos mange har søvnapnøen stor indvirkning på livskvaliteten, socialt, familiært og arbejdsmæssigt som følge af manglende overskud i hverdagen. Behandles søvnapnø ikke, kan det føre til flere alvorlige sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og depression.
Hos voksne med overvægt eller svær overvægt er risikoen for at udvikle søvnapnø næsten dobbelt så stor, som hos voksne med normalvægt. Risikoen for at udvikle søvnapnø er også øget hos børn med overvægt eller svær overvægt. Årsagen hertil skyldes en øget mængde fedtvæv omkring halsen og maven, der forstærker risikoen for, at de øvre luftveje lukker til.
Det er velkendt, at overvægt og specielt svær overvægt medfører øget risiko for udvikling af søvnapnø, men forskning viser også, at søvnapnø øger risikoen for overvægt. Dette hænger formentlig sammen med, at vejrtrækningspauserne under nattesøvnen ændrer på hormonproduktionen i kroppen og reducerer den daglige fysiske aktivitet pga. dagtræthed og søvnanfald. Der er således tale om en gensidig negativ påvirkning mellem overvægt og søvnapnø.
Der findes gode behandlingsmuligheder ved søvnapnø. Forskning og undersøgelser peger på, at et vægttab kan mindske søvnapnø og konsekvenserne relateret til søvnapnø, f.eks. hjertekarsygdomme, men at et vægttab aldrig kan stå alene i behandlingen af søvnapnø. Andre muligheder for at bedre eller behandle søvnapnø er f.eks. livsstilsændringer såsom motion, reduktion af alkoholforbrug og sovemedicin, eller brug af særlige masker, der mindsker risikoen for, at luftvejene falder sammen under søvn.
KILDEHENVISNING:
