MADMISBRUG & SELVSABOTAGE

For at forstå madmisbrug og finde anerkendelse i at sige “Jeg er en madmisbruger,” er det nødvendigt at dykke dybere ned i, hvordan vores sind fungerer.

I praksis vurderer vi ofte vores livsresultater ud fra de valg, vi træffer. Hvis du bemærker, at din tankeverden er domineret af mad, tanker om hvad du ikke må spise, hvad du har lyst til at spise, hvad du forsøger at undgå at spise, hvornår du må spise, og hvor længe du skal undlade at spise, kan det være et tegn på, at du har et problem med madmisbrug.

Resultater:

Når vi konfronteres med de konsekvenser, der følger af vores madmisbrug, såsom overvægt, livsstilssygdomme, smerter, træthed og manglende energi, og alligevel ikke formår at stoppe med at spise (selv når vi ved, at det ikke hjælper os med at nå vores mål), så er det en indikation på madmisbrug.

Følelser:

Når vi bliver nedtrykte på grund af resultaterne af vores handlinger og begynder at kritisere os selv og vores krop, kan vi ende med at blive deprimerede og kede af det. Dette er en yderligere indikation på madmisbrug.

Madmisbrug og selvsabotage:

Selvom begrebet “selvsabotage” kan virke abstrakt, kan vi forstå det som en proces, hvor vi ubevidst ødelægger de resultater, vi har eller ønsker at opnå. Når vi står over for smerte eller udfordringer, griber vi ofte efter de redskaber, vi har til rådighed i vores mentale værktøjskasse for at håndtere situationen. Hvis vores eneste tilgængelige værktøj er at spise, kan vi ende med at vælge dette redskab som en måde at lindre smerte på. Dette sker, fordi vi måske ikke har lært mere hensigtsmæssige måder at tackle vores følelser på.

Færdigheder:

Det er værd at overveje tanken om, “Der er ikke noget galt med mig, jeg har bare ikke lært bedre.” Dette perspektiv er mindre skamfuldt og åbner døren til en løsning: at lære nye færdigheder. Og det er nøjagtigt det, der er brug for. Vi skal udvikle færdigheder, der er sundere for både vores fysiske og mentale sundhed.

Selvsabotage:

Selvsabotage er ofte forankret i skam, skyld, mønstre, vaner og lavt selvværd, og det er også stærkt påvirket af frygt. Frygt er en kraftig drivkraft i menneskelig adfærd. Vores hjerner er hovedsageligt programmeret til at sikre vores overlevelse, ikke nødvendigvis vores lykke. Når vi træder ind i ukendt territorium, som at sige nej til skadelige relationer, ændre vores spisevaner, tale vores mening eller søge nye karrieremuligheder, aktiveres hjernens frygtsystem. Vores indre kritiker begynder at overvælde os med råd om at spise mere, tvivle på vores værdi eller holde os tilbage for at undgå afvisning.

Det er vigtigt at forstå, at disse tanker ofte er baseret på frygt og ikke nødvendigvis sandheden. Hjernen forsøger blot at beskytte os mod potentiel fare. For at undgå at sabotere vores ønskede resultater, er det afgørende at komme til bunds i selvsabotage og forstå dens dybere rødder.

LÆS MERE UDDYBENDE OM SELVSABOTAGE HER